Fortsæt til hovedindholdet
Sjælesorg på nettet
Forskningsprojekt om eksistentielle samtaler på nettet

Forskningsprojekt om eksistentielle samtaler på nettet 

Sjælesorg på Nettet har åbnet et samarbejdet med Københavns Universitet for at forske i digitale, anonyme, eksistentielle samtaler.

Formål med forskningen

Formålet med projektet er at undersøge, hvordan samtalerne forløber, så vi kan blive klogere på dynamikker omkring følsomme, eksistentielle temaer i det skriftlige, anonyme rum.

Gennem disse analyser bidrager vi til international forskning i sjælesorg, hvor dette projekt vil være banebrydende.

Dataindsamling

Når din samtale slutter, vil du i indsamlingsperioden møde en knap, som giver dig mulighed for at indsende din samtale.

Hvis du ikke indsender din samtale, forsvinder samtalen med det samme.

Hvis samtalen indeholder almindelige eller følsomme persondata, anonymiseres data automatisk, inden vi får adgang til materialet.

Eftersom du færdes som anonym på sjælesorg.nu, og fordi vi anonymiserer dinedata teknisk, har vi ikke mulighed for at opspore persondata igen.

Vi tilbyder, at du kan indsende dine samtaler mellem november 2023 og januar 2024.

Kontaktpersoner

Forskningsprojektets kontaktpersoner er:

Leder af Sjælesorg på Nettet, Pernille Hornum. Mail: spn@km.dk         

Adjunkt, Johanna Lindell. Mail: johanna.lindell@hum.ku.dk-tlf:35328384

 

Læs mere på forskningsprojektets hjemmeside på Københavns Universitet.